Angst
Angst er en følelse, som vi alle kender. Angsten er kroppens signal på, at der er en fare og er således helt normal.
Hvis du i det daglige går og har en følelse af angst, selv om der ikke er fare på færde, er angsten derimod uhensigtsmæssig. Og tillige meget pinefuld.
Ved alle former for angst kan kroppen tillige reagere med vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og en følelse af uvirkelighed. Er angsten særlig slem, kan der opstå tanker om at besvime eller dø.
Angst kan vise sig på mange måder. De mest almindelige former er panikangst, som opstår uden nogen umiddelbar forklarlig grund - og det man kalder generaliseret angst, som er en form, hvor angsten er der mere eller mindre konstant. Disse angstformer er tæt knyttet til noget, som man frygter skal sker lige nu og her.
Umiddelbar forventningsangst er en anden form. Her er det, som navnet antyder, ens forventninger til at noget meget ubehageligt skal ske i den nærmeste fremtid - uden at der er belæg for denne frygt.
Bekymringer er negativ ladede tanker om uheldige eller ulykkelige hændelser, der ligger længere ude i fremtiden.
Der kan også være tale om angst eller stærk nervøsitet i sociale situationer. En tilstand som kaldes socialfobi, som er beskrevet nærmere herunder.
Kognitiv terapi vist sig som måske den mest effektive form for behandling.
Der ses i denne på, hvad angst i det hele taget er. Således at der opnås en forståelse af situationen. Der arbejdes med at registrere angstens forskellige komponenter. Derudfra ses på fejltolkninger og forvrængninger - og efterfølgende omstruktureringer af disse. Således at den pinefulde tilstand bedres.
Der arbejdes også med ens adfærd, da det er almindeligt, at man flygter eller forsøger at undvige det, som fremkalder angst. Men som desværre også er med til at vedligeholde problemet.
Socialfobi
Frygter du for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at opføre dig pinligt, lider du af socialfobi.
Situationer såsom møder, kantiner og præsentationsrunder kan udløse denne frygt. Men også selskabslivet eller undervisning kan være steder, hvor angst eller stærk ubehag udløses.
Ofte er socialfobi koblet sammen med panikangst. Her er der tillige tale om tilbagevendende kropslige reaktioner såsom stærk hjertebanken, åndenød, skælven, rødmen eller rysten.
Den, der lider af socialfobi, frygter at opleve lignende vanskeligheder næste gang, situationen opstår. Såkaldt forventningsangst. Derfor forsøger man at undgå ubehaget - eller det udholdes med store kvaler.
Det er almindeligt, at socialfobiske problemer begynder i teenagealderen. Det er en periode i livet, hvor man er meget opmærksom på andres reaktioner og vurderinger. Mange fortæller også, at de altid har været generte og nervøse, således at angsten går helt tilbage til barndommen. Nogle oplever, at de tillige har været drillet eller mobbet - og at deres problemer opstod i den forbindelse.
Socialfobi kan virke forstemmende og i værste tilfælde udløse en egentlig depression. Det påvirker også ens selvværd negativt.
Tilstanden er ret udbredt og er rent faktisk en af de hyppigste former for angst.
Det skal dog også påpeges, at det er ganske normalt at opleve nervøsitet i sociale situationer: En undersøgelse viste for eksempel, at kun 5 % tilkendegav, at de aldrig var nervøse sammen med andre mennesker. Det er, når angsttilstanden bliver så belastende, at det påvirker ens handlinger negativt, at det bliver behandlingskrævende.
I terapien arbejdes der blandt andet med forståelsen af de sammenhænge, der er i socialfobi. Det vil sige forholdet mellem tanker, følelsesmæssige reaktioner og den måde, som kroppen reagerer på i angstprovokerende situationer. Der ses og arbejdes også med det specielle fænomen i socialfobi, som kaldes selvfokus.
