Jens Mynster Holm, kognitiv terapeut
Kredsen 2, 3700 Rønne
Angstkursus
--------------------------------------------------------------------------------
Dette kursus henvender sig til alle, der oplever en angst, som hæmmer dem i livet. Det kan f.eks. være angst for at være alene. Eller angst for at være sammen med andre mennesker. Det kan også være ikke at turde gå uden for sin dør - eller at have meget svært ved det.
Af andet kan der være tale om flyskræk eller ikke turde køre bil uden for øen.
Kurset vil have et begrænset deltagerantal og vil blive oprettet efter behov.
Der vil være en individuel samtale inden den egentlige kursusstart. Formålet med denne samtale er blandt andet at finde individuelle mål at arbejde hen i mod under kurset.
Angsten har mange ansigter. Og på kurset vil vi komme ind på dem.
Du vil få en forklaring på angstens årsager, fysiologi samt de mange forskellige former for angst, der er. Det vil give dig en forståelse af problemet.
Ikke mindst vil vi se på den enkeltes egen angst. Og hvordan man kan arbejde med den, så den bliver mindre tyngende i hverdagen.
Du vil få redskaber i din dagligdag, så du vil kunne udfordre angsten. Og derved få bedre kvalitet i livet.
I gruppen vil der blive arbejdet med respekt for den enkelte. Emnet er sårbart og skal derfor naturligvis behandles ud fra dette.
Du kan få nærmere oplysninger ved at ringe på 5696 4322